Bjernede Kirke
  • forside
  • Kontakt
  • Fra vugge til grav
  • Kalender
  • om kirken
  • Kirkeliv
  • Kirkeblad
  • Interiør
  • webtilgængelighed

May 21st, 2021

5/21/2021

 
1 Midt iblandt os er Guds rige
med Guds Ånd og i Guds ord,
i Guds menighed tillige:
gæster ved hans nådebord.

2 Synligt ej er her til stede
det med Guds retfærdighed,
med Guds fred og Herrens glæde,
kommet til os ovenned.

3 Men når os med Herrens stemme
Ånden kalder hver især,
kan vort hjerte dog fornemme,
at Guds rige kom os nær.

4 Og når vi med tro modtage
ord og Ånd i Jesu navn,
rigets frugt vi forud smage
i det søde frelsernavn.

5 Guds retfærdighed i nåde
ser til os fra Himlen ned,
og skønt os det er en gåde,
smager hjertet dog Guds fred.

6 Og når Herrens fødsels-glæde
råbes ud med englerøst,
virkelig den er til stede,
gennemstrømmer os med lyst.

7 Blomstre op da skal Guds rige
midt iblandt os dag for dag,
bære Åndens frugt tillige,
Fader vor til velbehag.

8 Thi den gode jord hernede:
tro og håb og kærlighed
rense vil Gud selv og frede
til en himmelsk frugtbarhed.

9 Og når vi med ham forklares,
som os fødte her på ny,
skal Guds rige åbenbares,
synlig som han selv i sky.

​tekst: N.F.S. Grundtvig 1853.
melodi: Poul Malthe

Julehilsen fra kirken

12/17/2020

 

Videohilsen fra provstiets præster

5/17/2020

 

Foråret så sagte kommer - sangcafé torsdag d. 7. marts klokken 11.00

3/7/2019

 
Picture
​Hvad ville livet være uden musik? Ikke ret meget! Som en gammel digter udtrykker det: Sangen er hjertesproget. Musik gør glad, løfter humøret, og det er dejligt at mødes til samvær. Derfor inviteres der også i kirkerne til sang og ikke kun om søndagen. 

Torsdag 7. martskl. 11.00 er der sangcafé i Ringerhuset i Bjernede ved organist og kirkesanger med efterfølgende spise og drikke til 25 kr.


Vel mødt til sang og glæde!

Alle Helgen

11/4/2018

 
Picture
​Allehelgen gudstjeneste i Bjernede Kirke 4. november
Sædvanen tro afholdes Allehelgens gudstjeneste i Bjernede Kirke, hvor vi mindes vore døde. Det sker søndag 4. november kl. 17.00 i Bjernede Kirke.
 
Før gudstjenesten er der mulighed for at tænde et lys for den eller de kære, som vi særligt tænker  på denne dag. Efter prædikenen vil navnene på de, som er gået bort i det forgangne år, blive nævnt.
 
Efter gudstjenesten er der spisning i Ringerhuset. Maden er gratis, men drikkevarer koster lidt.

Good News gospelkoncert i Bjernede Kirke

9/30/2018

 
Picture

30. septemberDet sker i Bjernede Kirke søndag 30. september kl. 16.00.


Good News er et livsglad gospelkor, der synger et bredt repertoire af engelske og danske gospelsange samt andre rytmiske arrangementer fx. Michael Jackson. Vi har altid sange med, som publikum kan synge med på og elsker, når hele kirken swinger.


På gensyn til alle i Bjernede Kirke. Gratis entré.

Sommerkoncert - Torsdag den 21. juni 2018

6/21/2018

 
Picture
Torsdag den 21. juni kl.19.30 er der lagt op til en meget festlig sommerkoncert i Bjernede kirke med kormusik, fællessang og trompetmusik.

Hvidekoret medvirker med dirigent og pianist Clara Poulsen. Trompetist Line Hansen, kirkesanger Michael Kammer og pianist Ingerd Hennelund.

Bagefter kaffe og kage i sognehuset som vores kirkeværge Grete har sørget for.

Langfredag - Liturgisk musikgudstjeneste

3/30/2018

 
​​
Picture
Ved gudstjenesten Langfredag i Bjernede Kirke læses der fra Vor Herre Jesu Kristi lidelseshistorie.

Imellem læsninger synges der salmer, ligesom Hvidekoret medvirker.

​Foredrag ved Bertel Haarder – i anledning Reformationsjubilæet – torsdag 23. november kl. 19.00 i Slaglille Kirke.

11/23/2017

 
Picture
Som det vil være mange bekendt, er det i år 500 år siden at Martin Luther slog sine berømte 95 teser op på kirkedøren i Wittenberg - dem der satte gang i den samfundsomvæltende bevægelse, der lyder under navnet Reformationen.
 
I den anledning fejrer vi også her i vore små sogne dette jubilæum, som vort land og kultur bærer så stærkt præg af - i skyldig tak til den munk, der lægger navn til vort kirkesamfund den evangelisk-lutherske Folkekirke i Danmark.
 
Det gøres ved et festligt og vidende foredrag ved en af landets absolut største kulturpersonligheder nemlig forhenværende minister Bertel Haarder (MF V).
 
Han vil i Slaglille Kirke torsdag 23. november kl. 19.00 fortælle om Reformationen og dens betydning for danske samfundsforhold.
 
Martin Luther. En af hans teser lyder: "Det med at nonner skal forblive jomfruer - det får slet ikke Gud til at smile. Gud ønsker at mand og kvinde skal leve sammen og få børn. Sådan glæder I Gud".

Sommerkoncert

6/22/2017

 
Picture
Den traditionsrige sommerkoncert i Bjernede Kirke finder i år sted torsdag 22. juni kl. 19.30. Ved koncerten fremfører Hvidekoret bl.a. kendte melodier med tekst af Jeppe Aakjær. I vil høre glade toner fra den energiske Bjarne Hersbos sats Glæd jer altid i Herren!, den iørefaldende melodi af Oluf Ring Den kedsom vinter gik sin gang, som i arrangement af John Høybye har fået en næsten Mozartsk klang. Gennem musikken vil vi også fejre Reformationens 500 års jubilæum og Niels W. Gades 200 års jubilæum. Der vil også være fællessange, hvor alle kan synge med i det skønne kirkerum i Bjernede Kirke. Kom og lad jer overraske for undervejs vil kirkesanger Michael Kammer formentlig synge solo. Der er gratis adgang, og alle er hjertelig velkomne.

<<Previous
Forward>>

    Arkiv

    December 2023
    November 2023
    October 2023
    June 2023
    February 2023
    December 2022
    September 2022
    June 2022
    May 2021
    December 2020
    May 2020
    March 2019
    November 2018
    September 2018
    June 2018
    March 2018
    November 2017
    June 2017
    May 2017
    April 2017
    March 2017
    January 2016
    February 2015
    December 2014
    June 2014
    May 2014
    April 2014
    December 2013
    June 2013

    Kategori

    All
    Familiegudstjeneste
    Jul
    Musik
    Påske
    Sommerkoncert

    RSS Feed

Picture

Den Danske Folkekirke
  • forside
  • Kontakt
  • Fra vugge til grav
  • Kalender
  • om kirken
  • Kirkeliv
  • Kirkeblad
  • Interiør
  • webtilgængelighed