Foredrag – Sjællændernes tro igennem 1000 år – 6. december 19.00 i Foreningshuset ved Rasmus H. C. Dreyer
Roskilde Stift kan i år fejre sit 1000-års jubilæum. Det hele begyndte, da Knud den Store udnævnte Gerbrand til biskop over Roskilde Stift. I dag, 1000 år senere, kan vi se tilbage på et væld af betydningsfulde begivenheder og en portefølje af storslået kulturarv, der er blevet til i en vekselvirkning mellem kirke og samfund - i 1000 år. I anlednings af 1000-års jubilæet afholdes der foredrag for alle historieinteresserede. Tidligere sognepræst, nu Kirkehistoriker ved Københavns Universitet og skribent ved Kristeligt Dagblad Rasmus H.C. Dreyer tager os denne aften på en spændende rejse igennem Sjællands historie. Vi ser på udvalgte højdepunkter – og måske enkelte lavpunkter – i stiftets lange historie. Og selvfølgelig skal vi også høre lidt om Hvideslægten som levede her på egnen omkring Fjenneslev, Slaglille, Alsted og Bjernede, som fik kolossal betydning for historiens forløb. Foredraget afholdes i samarbejde med Slaglille-Bjernede Husflidsforening. I Foreningshuset, Bjernedevej 27, 4180 Sorø Der serveres kaffe og kage. Gratis adgang. Sangcafé 1. december 11-13 – Ringerhuset Bjernede
- Kom og syng julen ind i fællesskab med andre! Musik, samvær og fællessang er som bekendt godt for både sjæl og legeme. Derfor glæder vi os til igen at kunne hygge os sammen omkring musikken. Arrangementet afholdes 1. december i Ringerhuset ved Bjernede kirke. Undervejs vil der blive budt på kaffe og serveret en let frokost. Temaet er vinterens og julens sange, og vore dygtige kirkemusikere vil stå for noget af underholdningen, ligesom der vil være mulighed for at komme med sangønsker. Pris 25 kr. for mad og drikke. Alle er velkomne. foto: Frauke Riether |
Arkiv
December 2023
Kategori |