De Ni Læsninger i Bjernede Kirke De Ni Læsninger afholdes i år søndag 22. december kl. 19.00 i Bjernede Kirke. Årets læsninger bliver traditionen tro fremført af medlemmer af menigheden, og beskriver begivenhederne i forbindelse med Jesu fødsel, fra Esajas’ profeti og Mariæ bebudelse, til Jesu fødsel, englenes lovprisning, hyrderne på marken og de tre vise mænd ved krybben. Mellem oplæsningerne bliver de enkelte skriftsteders indhold illustreret af musikstykker, der tjener til menighedens inspiration og eftertanke. Musikken vil i år bestå af velkendte fællessalmer, solosange fremført af kirkesanger Michael Kammer, og orgelvignetter skrevet til lejligheden af organist Jesper Fink-Jensen. Efter gudstjenesten vil der være gløgg til de fremmødte i kirkens våbenhus. Alle er hjerteligt velkomne! Den traditionsrige sommerkoncert i Bjernede Kirke finder i år sted torsdag 20. juni kl. 19.30. Ved koncerten fremfører Michael Kammer et program af operettemelodier, Hvidekoret synger iørefaldende musik af bl.a. G.F. Händel og Eric Clapton, og Jesper Fink-Jensen spiller orgelmusik af J.S. Bach, samt et nykomponeret orgelstykke med særlig lokal kolorit. Der vil også være et par fællessalmer, og efter koncerten er der kaffe i Ringerhuset til de fremmødte. Der er gratis adgang, og alle er hjertelig velkomne |
Arkiv
December 2023
Kategori |